Til World Interfaith Harmony Week i moskeen

World Interfaith Harmony Week er en årlig begivenhed, som siden 2011 har fundet sted hvert år i den første uge af februar.

World Interfaith Harmony Week blev erklæret i oktober 2010 af De Forenede Nationers generalforsamling, som pegede på, at gensidig forståelse og interreligiøs dialog er vigtige sider af en fredens kultur. Derfor indførte FN denne World Interfaith Harmony Week som en vej til at fremme harmoni mellem alle folk uanset deres religion og opfordrede alle stater til at støtte, at budskabet om interreligiøs harmoni og god vilje bliver spredt gennem verdens kirker, moskéer, synagoger, templer og andre steder, hvor gudsdyrkelse finder sted; det bør ske på en frivillig basis og i overensstemmelse med deres egne religiøse traditioner og overbevisninger.

På denne baggrund afholdtes lørdag, den 7. februar 2015 en konference i moskeen i Rovsingsgade i København med indlæg fra forskellig side, herunder af sognepræst i Kingos Kirke i Bragesgade i København, Jens Christian Raabjerg Larsen, som venligt har stillet sit talepapir til rådighed for bloggen:

Gud være os nådig og velsigne os.

Tak til Jehad Al-Farra, til moskeen og Hamad Bin Khalifa Civilisation Center og til Dansk Islamisk Råds formand AbdelHamid Hamdi for invitationen til konferencen i anledning af "Den internationale uge for religiøs harmoni". Tak til talere, og til jer alle for jeres opmærksomhed.

Jeg er præst i Folkekirken, Kingos Kirke på Nørrebro, som er nabokirke til moskeen, og her har jeg været i snart 20 år og er derfor kendt med området.

Vi er hver især velsignet af mennesker, som ved deres tro og eksempel har haft betydning for os.

Vi, der er her i dag, har ikke samme tro, og dog har flere af os fælles rødder – i Abrahamsfortællingen blandt andet. Abraham er for os et troens forbillede på gæstfrihed.

Gæstfrihed, naboskab, at række ud i lokalområdet, det relationelle, at skabe netværk og samskabelse omkring projekter har altid stået højt på vores liste i kirken og således udmøntet sig konkret i en række initiativer.

Det har derfor også været naturligt for os at skabe kontakt til muslimer i området.

I 2011 eller 2012 – jeg husker ikke præcis tidspunktet – deltog jeg i en fredagsbøn i Hermodsgade (hvor I tidligere havde til huse). Da du, Jehad, havde afsluttet prædikenen ved fredagsbønnen, indbød du mig til at bringe en hilsen til de forsamlede. Jeg præsenterede mig selv og understregede, at jeg kom med fred, og hvad det betød.

Jeg husker overraskelsen, øjnene, der hvilede på mig, da jeg talte i forlængelse af bønnen. Allerede ved den lejlighed besluttede jeg mig for, at jeg engang ville gøre det samme, invitere til gudstjeneste og give dig – Jehad – den samme lejlighed til at tale i forbindelse med en søndagsgudstjeneste. Jeg ville gerne, at min menighed i Kingos Kirke kunne opleve, at vi, der ikke troede det samme om Gud, dog kunne stå sammen side om side.

I november 2012 lykkedes det endeligt, og ca. 20 muslimer overværede gudstjenesten i Kingos Kirken. Du bragte en hilsen, og efterfølgende spiste vi sammen. Kommunen havde sponsoreret middagen, og der blev tid til rundvisning og spørgsmål.

Forrygende spørgsmål som fx "Hvad er tilladt i kirken, påklædning, væremåder osv.?"

"Hvorfor går kristne med et kors? Hvordan kan man gå med noget, ens profet blev dræbt på?"

"Når et barn bliver døbt, betyder det, at man ikke kan forlade kristendommen?"

Menigheden i Kingos Kirke var beriget af jeres besøg. Desværre fik vi ikke lejlighed til at besvare alle spørgsmålene, da I skulle hjem til bøn.

Så gik byggeriet af jeres moske i gang, og de politiske vinde blev indimellem stormende kuling. Kultur og Fritidsborgmesteren skrev i lokalavisen bl.a., at han frygtede, at den kommende moske ville lukke sig om sig selv. Jeg skrev i en debatkommentar til avisen, at jeg ikke delte denne frygt, og understregede i den forbindelse blandt andet, at forskelle i tro ikke er en hindring for kontakt og samarbejde.

Da moskeen endelig stod færdig, var det med stor glæde, at jeg som repræsentant fra den lokale kirke og folkekirken deltog i jeres festlige indvielse af moskeen og centret. Et vigtigt signal, også i lokalområdet, at kunne være med.

Vi har bevaret kontakten, og I har glædet os med blomster til højtider og udtrykt gæstevenskab. Og jeg har på vegne af kirken og som præst i folkekirken kunnet tale positivt om vores samarbejde både i min egen sammenhæng og i det politiske landskab, når der har været lejlighed til det.

Vi skal være her alle sammen. Vigtigt at vi som mennesker af forskellig tro insisterer på, at vi alle skal have plads og rum, og når nogen truer os, eller nogen af os, så må vi rykke sammen. Det er nemmest, når vi kender hinanden, ved om hinanden og har naboskab og gæstevenskab.

Ingen skal ødelægge synagoger, moskeer, kirker eller andre religiøse samlingssteder på Nørrebro eller i København – og hvis det sker, så må og skal vi være der for hinanden.

Vi må huske at bede for hinanden, og skulle det ske, at nogen af os oplever os som hinandens fjender, da vi ikke har samme tro, så har vi kristne ingen undskyldning eller anledning hos Gud, for igennem Jesus, som for os er den sande vej til livet, har han sagt, at vi skal "elske vore fjender og velsigne dem, der forbander os".

Det er ikke menneskeligt muligt, men for Gud er alting muligt.

Gud være os nådig og velsigne os!