Svar på spørgsmål om fængselsimamer

20. marts 2015

Af redaktionen

Folketingsmedlem Marie Krarup DF har gennem Folketingets retsudvalg stillet en række spørgsmål om fængselsimamer, som justitsminister Mette Frederiksen har besvaret. De pågældende spørgsmål og svar bringes her på bloggen med henblik på information af læserne og uden tilføjet stillingtagen fra redaktionens side.


Spørgsmål nr. 506 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: "Hvor mange islamiske forkyndere er der ansat i danske fængsler?"

Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

"Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at der pt. er seks imamer ansat i de danske fængsler. Heraf er én fuldtidsansat, og én er ansat 50 timer månedligt, medens de øvrige er ansat på et lavere timetal, ca. 4 timer ugentligt. En enkelt imam arbejder frivilligt via Islamisk Trossamfund."


Spørgsmål nr. 507: "Hvilke organisationer, trossamfund eller konfessioner repræsenterer de islamiske forkyndere ansat i danske fængsler?"

Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

"Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at to imamer er tilknyttet Dansk Islamisk Center (DIC), én er tilknyttet Islamisk Trossamfund, to er uafhængige og én er tilknyttet forskellige moskéer."


Spørgsmål nr. 508: "Hvem fortager det gejstlige tilsyn af islamiske forkyndere ansat i danske fængsler omtalt i § 23 i Cirkulære om ansættelse af og tilsyn med religiøse forkyndere i Kriminalforsorgen af 26. september 2013?"

Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

"Det fremgår af § 23 i cirkulære af 26. september 2013 om ansættelse af og tilsyn med religiøse forkyndere i Kriminalforsorgen, at religiøse forkyndere i lighed med folkekirkepræsterne skal underlægge sig et gejstligt tilsyn. Hvis der ikke inden for det pågældende trossamfund/religion findes en autoritativ myndighed, som kan varetage tilsynet på en måde, der modsvarer biskoppernes tilsyn med sognepræsterne, kan tjenestestedet efter behov indkalde den enkelte religiøse forkynder til en samtale med repræsentanter fra tjenestestedet, en medarbejder fra Direktoratet for Kriminalforsorgen og eksperter, som er kyndige inden for religion, radikalisering mv., med henblik på blandt andet at afdække den religiøse forkynders fortsatte egnethed til at varetage stillingen. Direktoratet for Kriminalforsorgen har nedsat et sagkyndigt udvalg med tre medlemmer, som efter behov skal være kriminalforsorgen behjælpelig ved ansættelse af imamer samt ved det løbende gejstlige tilsyn med disse."

 

Spørgsmål nr. 505: "Hvordan sikkerhedsgodkendes islamiske forkyndere ansat i danske fængsler?" og spørgsmål nr. 509: "Hvordan sikrer man sig, at islamiske forkyndere i danske fængsler 'bidrager til at fremme et demokratisk livssyn og forebygge ekstremisme og radikalisering hos de indsatte', som der står i § 21 i Cirkulære om ansættelse af og tilsyn med religiøse forkyndere i Kriminalforsorgen af 26. september 2013?"

Svar: 1. Jeg kan indledningsvis oplyse, at det bl.a. fremgår af regeringens terrorudspil, at regeringen vil iværksætte en evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler og arresthuse. På baggrund af evalueringen vil regeringen iværksætte nye initiativer, der skal modvirke, at indsatte bliver radikaliseret eller på anden vis inspireret til ekstremisme i fængsler og arresthuse. Tilsynet med islamiske forkyndere vil indgå i den evaluering.

2. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet i øvrigt indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

"Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at formålet med cirkulæret om ansættelse af og tilsyn med religiøse forkyndere netop er at sikre, at kriminalforsorgen rekrutterer gode rollemodeller, som kan have en resocialiserende funktion, og som kan fungere som et vigtigt bindeled i forhold til indsattes integration i det danske samfund. Opgavevaretagelsen på kriminalforsorgens tjenestesteder skal altid foregå på en sådan måde, at den bidrager til at fremme et demokratisk livssyn og forebygger ekstremisme og radikalisering hos de indsatte. Med cirkulæret er der etableret et godt grundlag til at sikre, at kriminalforsorgen ansætter religiøse forkyndere, som kan have en resocialiserende funktion og være med til at forebygge ekstremisme og radikalisering af indsatte. Ved ansættelse af religiøse forkyndere gælder bl.a.:

- Ansættelse sker efter en grundig godkendelsesprocedure, så udvælgelsen sker så velovervejet som muligt.

- Det lokale ansættelsesudvalg kan få bistand af et sagkyndigt udvalg, som har viden om religion, dét at være forkynder i kriminalforsorgen samt viden om radikalisering og ekstremisme.

3. - Der er lavet en række koncepter, fx stillingsbeskrivelser, som skal sikre en fælles forståelse af stillingernes omfang og indhold.

- Der kan indhentes referencer, gennemføres test og afholdes dét, der svarer til prøveprædiken, for at vurdere den pågældendes kvalifikationer.

- Inden ansættelse trækkes oplysninger om den religiøse forkynder i kriminalregisteret, hvor det fremgår, om den pågældende er tidligere straffet. Den religiøse forkynder skal også underskrive en tavshedspligtserklæring, hvori der blandt andet henvises til straffelovens bestemmelser om tavshedspligt, som den religiøse forkynder ved sin underskrift bekræfter at ville overholde.

- I ansættelsesbrevet er anført, at hvis man begår strafbart forhold under ansættelsen i kriminalforsorgen, vil fortsat ansættelse blive taget op til overvejelse. Herudover gælder følgende:

- Den religiøse forkynder skal deltage i et lokalt dialogforum, så der sker forankring på tjenestestedet, og vedkommende skal medvirke i et fagligt netværk, så det sikres, at den religiøse forkynder er integreret i resten af institutionen.

- Den religiøse forkynder er underlagt gejstligt tilsyn enten af den autoritative gejstlige myndighed eller ved hjælp af et sagkyndigt udvalg.

- Som udgangspunkt vil der – ud fra en almindelig ordens- og sikkerhedsmæssig vurdering – være personale til stede under gejstlige handlinger.

- Kriminalforsorgen har iværksat undervisning af nyansat personale i at spotte tendenser til radikalisering og ekstremisme. Dette sker på fængselsbetjentenes grunduddannelse og den civile grunduddannelse. Derudover er der på alle tjenestesteder uddannet ressourcepersoner i at identificere bekymringstegn på radikalisering eller ekstremistisk adfærd. Hensigten med at uddanne ressourcepersoner er, at de præsenterer deres viden for kollegaer på et eller flere personalemøder.

- Den dynamiske sikkerhed, baseret på personalets kendskab til og observationer af de indsatte, deres vaner, holdninger, grupperinger og adfærd og eventuelle ændringer deraf, medvirker til at hindre radikalisering og ekstremisme.

4. - Der er mulighed for at foretage løbende kontrol med de religiøse forkyndere som følge af ledelsens instruktionsbeføjelse.

- Såfremt der er en begrundet mistanke om, at en medarbejder, herunder religiøse forkyndere, har begået eller begår strafbart forhold, skal forholdet meldes til politiet.

Det er direktoratets opfattelse, at disse regler og tiltag sikrer, at de religiøse forkyndere bidrager til at fremme et demokratisk livssyn og forebygge ekstremisme og radikalisering hos de indsatte."